10/2020
Af Nikolaj Holdt Mikkelsen
Uafhængig investerings- og formuerådgiver
Uafhængig investerings- og formuerådgiver
Rådet for Afkastforventninger, som hjælper pensions- og banksektoren med afkastforventninger, kom forleden med nedslående nyt for alle danske opsparere.
De regner nu med afkastet på statsobligationer i de kommende år bliver -1,2 pct. og det er vel at mærke før inflation og omkostninger. Det betyder købekraften af opsparingen udvandes og en pæn andel af indbetalinger til pensionsopsparing vil alene være til at bevare købekraften.
På længere sigt forventer rådet ganske vist positivt afkast fra statsobligationer, nemlig 1 pct., men niveauet gør det stadig vanskeligt at bevare købekraften. Heldigvis er rådets forventninger til afkast i andre aktivklasser højere, men generelt er forventningerne til afkast mindre end hvad vi har vænnet os til.
Afkast fra globale aktier vil være ca. 6 pct. om året i de næste 10 år ifølge rådet. Det er betydeligt mere end statsobligationer, men kun godt halvdelen af afkastet fra aktiemarkedet de seneste 10 år.
Aktivklassen med det højest forventede afkast er unoterede aktier, hvor rådet forventer 8,9 pct. i afkast. Men risikoen ved unoterede aktier vurderes isoleret set også markant højere end globale aktier, og løsningen er ikke at placere hele opsparingen i denne aktivklasse ud fra filosofien om ikke at lægge alle æg i samme kurv.
Med de nye forventninger til afkast i forskellige aktivklasser vil den typiske pensionsopsparing efter omkostninger, skat og inflation vokse med 2,1 pct. om året for opsparere med mange år til pension. Dvs. 1 mio. kr. efter 30 år er blevet til 1,9 mio. kr. Havde afkastet i stedet været det dobbelte 4,2 pct. ville opsparingen være 1,5 mio. større – et beløb som for de fleste vil række til adskillige år i pensionstilværelsen.
For dem som er tættere på pensionstidspunktet er det beskedne 0,8 pct. årligt man nu skal regne med opsparingen vokser.
Lavere afkast er en særdeles stor udfordring for de mange danskere, som sparer op til det søde pensionsliv. Pensionsopsparingen vokser mindre end forventet og formuen vil være mindre end det man ellers regnede med, når pensionstidspunktet kommer. Det giver færre penge til pensionstilværelsen og formuen rækker ikke i helt så mange år som planlagt.
Spar mere op og invester korrekt
Vil man være sikker på pensionsopsparingen rækker til hele alderdommen bør man spare mere op løbende. Når man sparer mere op, skubbes forbrugsmuligheder fra i dag til ud i fremtiden. Man giver med andre ord afkald på forbrug nu for så at bruge pengene, når pensionstilværelsen bliver en realitet.
Der kan være en udfordring for mange, hvis budgettet er stramt eller man bare ikke vil gå på kompromis med sit nuværende forbrugsmønster.
Derfor bør man undgå at over-opspare til pensionstilværelsen, men opsparingsforløbet bør planlægges med udgangspunkt i realistiske forventninger til afkast.
Udover korrekt planlægning af opsparingsforløbet bør selve pensionsopsparingen være sammensat hensigtsmæssigt.
Det betyder færre aktiver med lavt forventet afkast til fordel for aktivklasser som fx aktier med højere afkast. Effekten af selv små forbedringer af afkastet vil være markant på opsparingens størrelse over et langt opsparingsforløb.
Det lyder måske risikabelt, men det er det ikke nødvendigvis. Kombinationen af et opsparingsforløb over måske 30 eller 40 år, den løbende opsparing undervejs (typisk månedligt) og nedsparingsfasen på måske 20 år har en risikodæmpende effekt over et helt opsparingsforløb. Derfor kan man med fordel øge andelen af aktiver med højere afkast i pensionsopsparingen.
En anden oplagt genvej til højere afkast er at skære i omkostningerne. Hvad der er sparet, er i investeringsøjemed tjent. En omkostningsbesparelse på 0,5 pct. svarer til en afkastforbedring på 0,5%. Det lyder ikke af meget, men igen over et langt opsparingsforløb bliver det hurtigt til én million fra eller til på opsparingen.
I min optik bør udfordringerne med lavere afkast for pensionsopsparingen løses ved
1) tilstrækkelig løbende opsparing og
2) valg af rette pensionsordning.
Mens førstnævnte føles hårdere for mange (fordi det betyder mindre forbrug nu), er sidstnævnte et langt nemmere valg. Det handler blot om at gøre det.