Risikovillighed nødvendig for afkast fremadrettet

2/2020

Af Nikolaj Holdt Mikkelsen
Uafhængig investerings- og formuerådgiver

2019 blev et fantastisk år for pensionskunderne. Fremgangen var bredt funderet på alle pensionsselskabernes hylder og kunderne kunne glæde sig over flotte afkast. Det betød pensionsformuen voksede solidt som året skred frem. 

Fundamentet til perlerækken af flotte afkast blev kickstartet af centralbankernes udmeldinger om fortsat ekspansiv pengepolitik. Det gav rentefald i årets første måneder, der udmøntede sig i kursstigninger til især risikofyldte aktiver, men også rentebærende aktivklasser tog særdeles godt mod retorikken fra centralbankerne. 

Stort set alle aktivklasser – fra korte danske obligationer til børsnoterede aktier – sluttede i plus, men der var alligevel spredning over feltet og 2019 belønnede i høj grad risikovillighed. 

Det var således ikke uvæsentligt, hvordan opsparingen var investeret. Sikre danske obligationer med kort løbetid steg 0,4% og for tilsvarende obligationer med længere løbetid var afkastet 2,5%. Afkastet for globale aktier blev 30% og private equity – via børsnoterede selskaber – præsterede intet mindre end 50%.

Den stærke udvikling i risikofyldte aktiver tilgodeså især yngre pensionskunder eller dem, som investerer i pensionsselskabernes produkter med særlig høj risiko. Yngre har typisk flere risikofyldte aktiver i porteføljen fordi investeringshorisonten er længere end hos kunder, som måske er på vej eller netop gået på pension. 

Med længere investeringshorisont er der flere år til at få genvundet eventuelle tab og derfor giver det god mening at en større del af pensionsopsparingen investeres i aktiver med højere forventet afkast. Men selv for kunder omkring pensionstidspunktet er investeringshorisonten stadig lang – måske 20 år – og pensionsopsparingen bør også her indeholde risikofyldte aktiver. 

Behovet for at søge mod aktiver med en nogenlunde attraktiv forrentning i pensionsopsparingen fremstår mere og mere udtalt i takt med renterne er gået mod nul eller ligefrem minus. Obligationer som fx europæiske statsobligationer fremstår ikke særlig attraktive og for mange af sådanne obligationer betyder ganske enkelt at opsparingen ikke vokser. Derfor er pensionsselskaberne i gang med at finde bedre alternativer til kunderne og det er bl.a. alternative investeringer som infrastruktur, ejendomme og private equity.

Mange kunder investerer i pensionsselskabernes markedsrenteprodukter, hvor kunden selv bærer investeringsrisikoen og formuen forrentes med markedsafkastet. Er der fremgang på finansmarkederne – som i 2019 – vokser pensionsformuen nogenlunde i samme takt. Går det ned – som det gjorde i 2018 – falder formuen tilsvarende. De fleste kunder i markedsrente vælger livscyklus, hvor risikoen aftrappes i takt med pensionskunderne nærmer sig pensionsalderen. 

Markedsrenteprodukter minder om investeringsforeningers balancerede fonde, som kombinerer aktier, obligationer og andre investeringsaktiver i én portefølje. De investerer i forskellige aktivklasser, fx danske og udenlandske aktier og obligationer, obligationer med høj og lav kredit rating, emerging markets og veludviklede lande eller alternative aktivklasser som unoterede selskaber, ejendomme osv. 

I nogle aktivklasser anvendes aktivt forvaltede strategier, og passive løsninger i andre. Valutaafdækning er også et element, og mange facetter spiller ind og påvirker afkastet.

Fleksibiliteten muliggør skræddersyede løsninger til den enkelte pensionskunde. Langt fra alle er nemlig ens, nogle foretrækker lavere risiko, mens andre sover fint om natten selvom formuen falder i værdi. 

Hos hovedparten af pensionsselskaberne kan sammensættes løsninger til kundernes specifikke præferencer. Denne mulighed bør kunderne udnytte – især i lyset af de ringe udsigter til afkast i mange obligationstyper. Investorer, som går forsigtig til værks med sikre investeringer i opsparingen, vil fremadrettet ganske enkelt ikke opnå samme afkast, som dem, der investerer mere aggressivt. Det betyder lavere opsparing og færre penge til forbrug, når man er gået på pension. 

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at der i pensionssektoren langt fra er konsensus om den optimale investeringsfordeling. For selv på identiske profiler – som fx kunden med moderat risiko og 15 år til pensionering – svinger aktieandelen på tværs af selskaberne fra 33 pct. til 71 pct. Andelen af obligationer går fra 20 pct. til 52 pct. som højeste. Et pensionsselskab mener opsparingen slet ikke bør indeholde alternative investeringer, mens flere mener at mindst en fjerdedel bør være alternativer. 

Alle selskaber kan ikke få ret i deres antagelse om den optimale fordeling. Aktivklasser udvikler sig forskelligt over tid, og derfor vil afkastet i markedsrente også udvikle sig forskelligt. Aktier er mere risikofyldte end obligationer, men byder på højere forventet afkast, og alt andet lige bør mere risikofyldte produkter stå stærkere i det lange løb. 

Derfor bør mange kunder overveje eller genoverveje om pensionsopsparingen er sammensat hensigtsmæssigt. De kan med fordel søge mod pensionsprodukter, som investerer mindre i aktiver med lavt forventet afkast, til fordel for investeringer med højere forventet afkast. Det vil give en større pensionsopsparing og sikkerhed for drømmen om den søde pensionstilværelse bliver en realitet.