Af Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA, CIPM
Selvstændig investeringsrådgiver
4/2019
Selvstændig investeringsrådgiver
4/2019
I udlandet rasler prisen for investeringsprodukter fortsat ned, Det er en udvikling, der har stået på i efterhånden mange år, og nyeste tiltag i USA er, at det ikke længere bare gratis at investere, men nu får investorer rent faktisk penge for investere. Med andre ord er omkostningsprocenten negativ.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Mest af alt minder tiltaget også om et PR-stunt, i og med den negative omkostningsprocent er af midlertidig karakter. Den bortfalder nemlig til april næste år eller når formuen runder en vis størrelse. Det ændrer dog ikke ved at prisen rent faktisk rasler ned. Det nyder investorer godt af i form af sparede i omkostninger, og man skal ikke glemme at i investeringsøjemed er hver eneste krone sparet lig tilsvarende højere afkast.
Desværre er det kun uden for landets grænser, at vi for alvor ser priskonkurrence. Det betyder, at danske investorer fortsat betaler relativt høje omkostninger i danske investeringsforeninger.
Den konkrete fond (ETF) med negativ omkostningsprocent investerer i amerikanske aktier, og netop denne aktivklasse er genstand for voldsom priskonkurrence. Selvom det er usædvanligt ligefrem at få penge tilbage i ’omkostninger’, er det mere sædvanligt at aktørerne i aktivklassen gang på gang underbyder hinanden. Omkostningsprocenter bliver sendt ned i usete ’lave’ niveauer, som indtil for bare få år siden forekom usandsynlige. I det lys skal man huske på, at det er niveauer, som alle investorer kan investere, og det er altså ikke kun forbeholdt store professionelle investorer.
For amerikanske aktier er 0,10 pct. i ETF-markedet efterhånden blevet en høj pris. Amerikanske aktier udgør rundt regnet halvdelen af det globale marked, og derfor investerer mange danskere også store andele af opsparingen i amerikanske aktier.
Faktor 20 i omkostninger
Det er desværre til helt andre prisniveauer. Den typiske danske aktiefond med fokus på amerikanske aktier koster i gennemsnit 1,0 pct. Dvs. for hver million investeret betaler den typiske investor 10.000 kr. i omkostninger om året.
På den hjemlige palette af amerikanske fonde er BankInvest USA Small Cap dyrest. Den koster mere end 2 pct. om året i løbende omkostninger. Næstdyrest er Jyske Invest USA Aktier med et prisskilt på 1,75 pct. Billigste fonde er fra Sparinvest, der udbyder tre indeksfonde, og alle koster 0,50 pct. om året.
For hver million investeret svinger prisen dermed fra mere end 20.000 kr. og ned til 5.000 kr. om året og med et gennemsnitligt prisskilt på 10.000 kr. pr. million. Det lyder af mange penge og det er også voldsomme beløb, som danske investorer må til lommerne efter.
Var priskonkurrencen i udlandet også kommet til hjemlige breddegrader eller blev danske investorer anbefalet de typisk billigere ETF’ere ville prisskiltet være langt mindre. Udenlanske ETF’ere fra fx iShares eller Vanguard, som også investerer i amerikanske aktier, koster fx 0,07 pct. eller 0,04 pct. De vil typisk være tilgængelige for danske investorer via netbanken.
Med sådanne prisskilte er prisen per million henholdsvis 700 kr. og 400 kr. De danske fonde er altså flere tusinde procent dyrere end udenlandske alternativer. I det lys virker det besynderligt, at der overhovedet er efterspørgsel efter sådanne danske fonde.
Priskonkurrencen uden for landets grænser startede på aktiesiden, men har nu også vundet rodfæste i mange obligationsklasser. Prisen er trykket godt ned i aktivklasser som fx statsobligationer og virksomhedsobligationer med høj kreditkvalitet. Her er omkostningsprocenter i niveauet 0,13 pct. til 0,20 pct. efterhånden blevet mere normen end undtagelsen.
Men nogle obligationer, hvor der – indtil nu – endnu ikke er set de helt store prisdyk, er blandt mere risikable obligationer, som fx emerging markets og high yield (virksomhedsobligationer med lav kreditrating). Noget tyder imidlertid på, at det ændrer sig nu. Igen starter priskonkurrencen i USA, hvor omkostninger i flere high yield ETF-fonde, er blevet sænket til 0,15 pct.
Det er sandsynligvis spørgsmål om tid inden priskonkurrencen i high yield også rammer det europæiske ETF-marked, hvilket vil gøre det nemmere for danske investorer at opnå disse omkostningsbesparelser.
Til sammenligning er prisskiltet (median) for sådanne fonde fra hjemlige investeringsforeninger – jf. Finansdanmark – 0,77 pct. og 1,19 pct. alt efter om prisen er med eller uden rådgivning af investor.
Der er altså mange penge tjent i form af sparede omkostninger ved at rette blikket væk fra den danske produktpalette.
nye billigere produkter på hylden
Det er ikke mere end et par måneder siden den første udenlandske ETF blev noteret på den hjemlige børs, Nasdaq. Handelsbanken valgte at notere XACT C25, der investerer i de 25 mest omsatte aktier på børsen i København.
Det overraskende ved XACT C25 var at den kom ind udefra og uden videre kunne udkonkurrere alle danske alternativer på prisen. Den koster under det halve i pris i forhold til det mest oplagte alternativ, som er fra Sparinvest.
Nu er der igen dukket nye udenlandske aktører op på Nasdaq i København. Norske Storebrand har noteret en række fonde, og igen er sammenlignelige danske alternativer udkonkurreret på prisen. Selvom Storebrands priser ikke er ligeså attraktive, som priserne i ETF-markedet, træder Storebrand ind på det danske marked med prisniveauer på bl.a. globale aktier, der er betydeligt under tilsvarende danske alternativer.
Det er min vurdering, at det er et spørgsmål om tid før vi ser prisreduktioner fra danske investeringsforeninger. Alt andet vil være bemærkelsesværdigt. Priserne rasler ned uden for landets grænser samtidig med udenlandske aktører træder ind på det danske marked og udkonkurrerer åbenlyse hjemlige alternativer på prisen.
I første omgang vil prisreduktioner sandsynligvis komme fra danske investeringsfonde med strategier, der er identiske med dem, som kommer ind på markedet udefra, dvs. primært indeksstrategier. Det vil indebære prisreduktioner fra bl.a. Danske Invest, Nordea Invest og paletten af indeksfonde fra Sparinvest.
