Det er efterhånden måneder siden, at vi sidst var ude med et nyhedsbrev. Det skyldes heldigvis travlhed, bl.a. fordi flere og flere danskere bliver opmærksomme på behovet for uafhængig rådgivning. Så alt godt her.
Men ikke desto mindre velkommen til nyhedsbrevet - denne gang med fokus på bl.a. afkast i år, hvorfor PFAs beslutning om at give kunderne flere aktier er en god ide og særlige investeringskonstruktioner, man som investor skal passe på med.
Kvartalet præget af markante markedssvingninger
Vi starter med markedsudviklingen.
Tredje kvartal blev kendetegnende ved betydelige kursudsving, hvor især august skiller sig ud med fald på 7% over få dage for globale aktier. Men trods uroen er markederne hurtigt kommet sig, og i dag står vi ved nye historiske højder på aktiemarkedet.
Det betyder, at 2024-afkastet for balancerede porteføljer med aktier og obligationer er i niveauet:
14,5 pct. for porteføljer med ca. 85 pct. aktier, dvs. høj risiko,
11,1 pct. for moderat risiko med ca. 60 pct. aktier og
7,7 pct. for porteføljer med 35 pct. aktier og altså lavere aktierisiko.
11,1 pct. for moderat risiko med ca. 60 pct. aktier og
7,7 pct. for porteføljer med 35 pct. aktier og altså lavere aktierisiko.
Kan du nikke genkendende til ovennævnte afkast for din portefølje alt efter porteføljens risikoprofil, kan du være tilfreds med årets udvikling.
Årets kraftige udsving afspejler bl.a. en underliggende usikkerhed blandt investorerne om, hvilken vej finansmarkederne vil tage herfra. Der synes nu at være bred enighed om, at inflationen bevæger sig mod de ønskede niveauer, og opmærksomheden er i stigende grad rettet mod de amerikanske arbejdsløshedstal og centralbankernes længe ventede pengepolitiske lempelser.
I september tog den amerikanske centralbank (FED) et afgørende skridt ved at sænke renten med 0,50%-point, uden tvivl kvartalets mest betydningsfulde begivenhed. Det var den første rentesænkning fra FED i fire år og et klart signal til investorerne om ændret pengepolitisk kurs. Størrelsen af nedsættelsen oversteg hvad mange forventede og formentlig FED's forsøg på at komme en økonomisk afmatning i forkøbet..
Lavere renter har traditionelt været gunstigt for risikofyldte aktiver, og aktiemarkedet reagerede i dagene efter udmeldingen da også med kursstigninger. Ved udgangen af kvartalet er globale aktier derfor steget med 16,8% i år, hvor USA med stigning på 20,2% igen overgår de fleste øvrige regionale markeder.
Japan oplevede i august et historisk kursfald på 15%, men en stor del er nu genvundet, og det japanske aktiemarked er oppe med 8,9% for året. Emerging markets har ligeledes præsteret fornuftigt med afkast på 12,6%.
Japan oplevede i august et historisk kursfald på 15%, men en stor del er nu genvundet, og det japanske aktiemarked er oppe med 8,9% for året. Emerging markets har ligeledes præsteret fornuftigt med afkast på 12,6%.
På obligationssiden har de fleste aktivklasser – bortset fra lavt ratede virksomhedsobligationer - været et stille bekendtskab i årets første halvår. Som følge af rentenedsættelsen i tredje kvartal er obligationskurserne kravlet opad, hvilket har resulteret i positive afkast.
Korte danske obligationer har givet afkast på 3,9% i år, mens lange danske obligationer er steget med 4,6%, hvor størstedelen af fremgangen er opnået de seneste måneder. Afkastene er på niveau med den effektive rente.
Korte danske obligationer har givet afkast på 3,9% i år, mens lange danske obligationer er steget med 4,6%, hvor størstedelen af fremgangen er opnået de seneste måneder. Afkastene er på niveau med den effektive rente.
Flere aktier til PFAs kunder
I slutningen af august var jeg en tur forbi P1 Morgen til en snak om, hvorfor PFA's beslutning om at øge kundernes aktieandel, giver god mening. Du kan høre interviewet herunder. Forhåbentlig giver det dig inspiration til om din egen pensionsordning er optimalt sammensat eller måske med fordel kan justeres.
Pas på med AIF-strukturen
Finanstilsynet var tidligere på måneden ude med påbud til investeringsselskabet New Deal Invest, der forvaltes af Mads Christiansen, bl.a. kendt fra Millionærklubben.
Flere medier skrev om Finanstilsynets såkaldte inspektionsredegørelse, herunder Dagbladet Børsen og Euroinvestor. Påbuddene omhandler bl.a. ulovlig forvaltning og markedsføring. Det er naturligvis en alvorlig sag og noget man som investor hos New Deal Invest skal tage alvorligt.
Det er nu ikke så meget de aktuelle påbud til New Deal Invest, som jeg vil kommentere på, men mere selskabsstrukturen bag. Almindelige investeringsforeninger, som f.eks. Danske Invest, Nordea Invest osv., er underlagt det såkaldte UCITS-regelsæt. Her gælder meget skrappe krav til bl.a. administration, risikospredning, opgørelsesprincipper osv. Alt sammen noget, der skal beskytte investor.
Alle andre investeringsprodukter, der ikke er UCITS, kaldes AIF’ere. Det er en forholdsvist uigennemsigtig konstruktion uden den investorbeskyttelse, man kender fra UCITS-strukturen. Faktisk kan det være det vilde vesten og der er ingen særlige krav til særlig meget, herunder bl.a. administrationen, risikospredning osv.
AIF’ere i sig selv er ikke nødvendigvis problematiske, men som privatinvestor skal man være på vagt. I særdeleshed hvis minimumsindskuddet er på 750.000 kroner eller 100.000 euro. Så betragtes man nemlig som semiprofessionel investor og der gælder lempeligere regler for AIF-udbyderen (end hvis man var privatinvestor). Sådanne konstruktioner er ofte sat til verden primært for udbyderens skyld (læs høje omkostninger og i den dur) og kun i mindre grad for investorernes skyld.
Opfordringen herfra hvis du støder på en kombination af AIF-struktur og minimumsindskud på 750.000 kr., så vær på vagt. Tænk dig om en ekstra gang og spørg dig selv om investeringsproduktet er noget for dig. Er du i tvivl, så lad være eller tag en dialog med din rådgiver om det.
2024-udviklingen i pensionsmarkedet, pr. 31/8
----------
Det var alt for denne gang. Afslutningsvis vil vi nævne, at vi hjælper velhavende investorer med investerings- og formuerådgivning. Du er velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog, hvis du vil høre mere om fordelene og mulighederne for et samarbejde.
Klik på knappen herunder for at læse mere.
Tak fordi du læste med.
Bh/Nikolaj Holdt Mikkelsen
Bh/Nikolaj Holdt Mikkelsen