Kontanter til en regnvejrsdag?
Du har sikkert bemærket det – der er turbulens på aktiemarkederne, og dine investeringer er faldet i værdi. Det skyldes i høj grad den nye præsident i USA, Donald Trump, og selvom han endnu ikke har rundet 100 dage i embedet, føles det allerede som en evighed.
De seneste uger har været opslidende, og desværre er det sandsynligt, at usikkerheden fortsætter. Selvom nye tariffer er blevet udskudt i 90 dage, skaber det ikke megen klarhed. Samtidig bliver tilliden til USA som samarbejdspartner sat under pres. Det gælder både i forhold til handelspolitik, det transatlantiske samarbejde og Vestens sammenhold.
To vigtige spørgsmål i urolige tider
Aktiemarkedet giver over tid et højere afkast end fx obligationer og kontanter – blandt andet fordi der undervejs kommer udsving. Det ved vi godt, men alligevel er det altid ubehageligt, når kurserne falder. Det er helt naturligt at blive nervøs, når ens opsparing svinger i værdi.

Derfor rejser de nuværende markedsbevægelser to vigtige spørgsmål:
1. Har du den rigtige risikoprofil?
Hvis du oplever uro, eller ligefrem søvnløse nætter over dine investeringer, kan det være tegn på for høj risiko. Det betyder ikke, at du skal ændre noget akut – men når tågen er lettet, er det en god anledning til at tage din risikoprofil op til revision.
2. Har du tilstrækkelige stabile investeringer til kortsigtede behov?
Hvis du får brug for penge i en periode med aktiefald, er det vigtigt at have kontanter, obligationer eller lignende som buffer. Ellers risikerer du at skulle sælge aktier med tab og miste muligheden for at genvinde det tabte.
Selvom obligationer og kontanter ikke giver det samme afkast som aktier over tid, spiller de en vigtig rolle – især i perioder som denne.

TV2 News var forbi til en update på, hvordan det amerikanske valg og Trumps toldcirkus har påvirket danske pensionsopsparere i 1. kvartal af 2025. Du kan gense indslaget herunder som blev bragt onsdag morgen den 2. april 2025, Trumps såkaldte Liberation Day.
Vi var også en tur omkring DR P1 til en snak om, hvordan man som opsparer bør forholde sig til markedsturbulensen, som Trump har kickstartet med hans toldcirkus. Du kan høre indslaget herunder som er fra fredag den 4. april, dvs. to dage efter den famøse Liberation Day.
----------
Vi er her for at hjælpe
Har du spørgsmål til dine investeringer eller lyst til en snak om din risikoprofil, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi er klar til at hjælpe. Ring til os på telefon: 3177 6000 eller skriv en e-mail her:

De bedste hilsener
/Nikolaj Holdt Mikkelsen,
tlf. 31776000
/Nikolaj Holdt Mikkelsen,
tlf. 31776000