Medier

Som en af landets førende eksperter i investeringsforeninger, pensionsprodukter, skattevilkår m.m. og med min upartiske tilgang, skarpe retorik og kamp for investorers bedste interesser er jeg en flittig debatør, kommunikator og ofte citeret i medierne. 
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker min holdning, vurdering eller syn på et givent finansielt emne. 

Du kan kontakte mig på:
nhm@nikolajholdtmikkelsen.dk
tlf. +45 3177 6000

Herunder finder du udpluk fra min ageren i mediedebatten fra før 4. kvartal 2019. 
Hvis du vil se de nyeste, så klik på dette link.
15. SEPTEMBER 2019
Karrusellen bød på livlig aktivitet på finansmarkederne i august, men en god afslutning dæmpede kurstabene. Danske pensionsopsparere kan derfor fortsat glæde over pæne afkast for hele året. Lyt med i indslaget og bliv opdateret på seneste afkast blandt pensionsselskaberne.
30. AUGUST 2019
TV2 News kom forbi til en dialog om, hvordan pensionsopsparere i kølvandet på de usædvanlig flotte afkast i 2019 også fremadrettet får det optimale ud af deres pensionsopsparing, som skal sikre det økonomiske fundament i pensionstilværelsen. Lyt med i indslaget herunder.
13. AUGUST 2019
Industriens Pension er blandt de pensionsselskaber, som investerer mest i alternative investeringer. Karsten Kjeldsen, investeringsdirektør i Industriens Pension, uddyber i dette indslag, hvorfor aktivklassen, som dækker over bl.a. ejendomme, infrastruktur og unoterede aktier, er så interessant.
24. JULI 2019
1. halvår af 2019 bød på flotte afkast til bl.a. kunder i pensionsselskabernes livscyklusprodukter. Allokeringen til børsnoterede aktier og illikvide investeringer var i høj grad afgørende for hvor i feltet det enkelte pensionsselskab sluttede halvåret. Lyt med i videoen herunder, hvor jeg giver en update på udviklingen.
12. JULI 2019
Jyllandsposten/Finans sætter fokus på det faktum, at omkostninger spiller en stor rolle for levestandarden som pensionister for dem, der sparer op i markedsrente, hvor pensionsformuen udelukkende afhænger af afkastet. Og med udsigt til lavere afkast bliver omkostningerne endnu vigtigere. Jeg kommenterer i artiklen på, at der mangler belæg for de store forskelle i omkostningsniveauet på tværs af selskaberne.
25. JUNI 2019
Ny ballade i Danske Bank. Denne gang om dårlig rådgivning, hvor bankens høje omkostninger snupper hele afkastet og endda mere til. Ros til Finanstilsynet for at stå på investorernes side. Rådgivning i Danske Bank er dog næppe hverken bedre eller dårligere end i andre banker, og sagen bør ramme branchen bredt - til gavn for kunderne. Lyt med i denne korte video, hvor jeg kort ridser sagens kerne op.

Eller læs min klumme i Berlingske Business, hvor jeg går i nærmere detaljer med problematikken.
7. JUNI 2019
Jeg var inviteret i studiet til Radio 27syv's nye podcast serie 'Dine Penge'. Lyt med på linket herunder, når jeg sammen med Berlingskes erhvervskommentator og redaktør, Jens Chr. Hansen, taler om de nye såkaldte robo-advisors.
7. JUNI 2019
Lyt med når jeg taler med Ralf Magnussen, investeringsdirektør i AP Pension, og får hans vurdering af markedssituationen og hvilke faktorer AP Pension fokuserer på, når de sammensætter kundernes pensionsopsparing.
1. JUNI 2019
Med lav-risiko aktier er man stadig eksponeret mod aktier og dermed aktieafkastet, men skulle det gå ned af bakke, vil de risikodæmpende aktier forhåbentligt betyde at ens portefølje falder mindre end ellers.​​​​​​​ Se med på denne video, hvor jeg fortæller mere om lav-risiko strategierne.
18. MAJ 2019
Udenlandske investeringsfonde trumfer mange danske fonde på pris og byder dermed på højere afkast, men danske investorer skal være opmærksom på beskatningen. Den adskiller sig fra nemlig fra, hvordan investorer i en traditionel dansk udbyttebetalende investeringsforening beskattes. Se med på denne video, hvor jeg giver et overblik over beskatningen.
22. April 2019
Min klumme i Berlingske Business handler denne gang om, at prisen på kapitalforvaltning fortsætter med at dykke uden for landets grænser, samtidig med at nye og billigere investeringsprodukter trænger ind på det danske marked.
25. marts 2019
Lyt med når jeg taler med Vellivs chefstrateg, Henrik Henriksen, om hans forventninger til resten af 2019 og karakteristika ved Vellivs forskellige investeringsprodukter.​​​​​​​
18. marts 2019
Priskonkurrencen på formuerådgivning og de produkter som anbefales foregår indtil videre uden for landets grænser. Det koster danske investorer dyrt i form af 'tabt' afkast. Lyt med i videoen herunder og bliv opdateret på udviklingen og mulighederne for besparelser.
11. marts 2019
FinansWatch skriver om det stadig stigende udbud af bæredygtige investeringsprodukter. Jeg kommenterer på udviklingen og at mange investorer sandsynligvis oplever det som en jungle at navigere i.

25. februar 2019
Jeg skriver i min sædvanlige klumme i Berlingske Business denne gang om fordele og ulemper ved den nye mulighed danske investorer har fået med den første ETF på børsen i København. Det er Handelsbanken som noterede XACT C25 som følger de 25 mest omsatte aktier. 
Læs selv med og blive klogere på den nye ETF.
eller se denne video hvor jeg går i detaljer med XACT C25
-------
Back to Top