3/2020
Af Nikolaj Holdt Mikkelsen
Uafhængig investerings- og formuerådgiver
Populariteten hos de såkaldte exchange traded funds, eller ETFer, vil nærmest ingen ende tage. Alverdens investorer har i den grad taget dem til sig og ETFer er efterhånden en integreret og fast bestanddel i mange investeringsporteføljer. 
Udviklingen startede i USA og har sidenhen bredt sig til det meste af verden. Først kom aktiebaserede ETFer, men paletten er bredere nu, og seneste udvikling viser stigende interesse for obligations-ETFer. 
Med andre ord kan investorer nu opbygge porteføljer udelukkede med ETFer i samtlige aktivklasser. Det er fra amerikanske aktier til europæiske virksomhedsobligationer, højrenteobligationer fra emerging markets eller mere alternative aktivklasser som private equity eller infrastruktur. Udbuddet af ETFer er stort og giver mulighed for skræddersyede porteføljer til hver investors unikke præferencer.
Årsagen til populariteten og succesen skyldes i høj grad kvaliteten – eller mangel på samme – i traditionelle investeringsprodukter. Det fremstår efterhånden klart for mange investorer at de investeringsprodukter, som de er blevet anbefalet igennem årene, langt fra er i deres bedste interesse. De er ofte synonym med høje omkostninger og sløje afkast.
Det koster investorer dyrt i form af tabt afkast og betyder formuen vokser mindre end ellers. En halvprocent i ekstra omkostninger eller tabt afkast, fordi investeringsmålsætningen ikke indfries, lyder måske ikke af meget. Ikke desto mindre kan det betyde 3-4 års mistet pensionsudbetaling, boligkøbet må udskydes eller pensionstilværelsen bliver måske ikke helt så sød, som man drømte om.
Fra dyrt til billigst
Kort fortalt er ETFer modstykket til traditionelle investeringsprodukter, som de fleste banker rådgiver deres kunder om. ETFer er billige – ofte meget billige – og det udmønter sig i tilsvarende højere afkast. 
Mange forbinder dyrere produkter med bedre produkter – tænk Mercedes kontra Kia – men ved investering forholder det sig modsat og billigere produkter er meget ofte lig bedre produkter. Hvad der er sparet, er tjent i form af tilsvarende højere afkast. 
Globale aktier kan i ETF-strukturer uden videre købes til 0,2%, mens tilsvarende danske investeringsforeninger jf. Finans Danmarks hjemmeside i snit koster 0,85%. Man betaler altså 325% mere i omkostninger ved den danske udgave. 
En ETF med amerikanske aktier koster mindre end 0,1%, mens den hjemlige pendant koster 0,58%. Sidstnævnte er dermed næsten 500% dyrere. Spørgsmålet er hvad man får ekstra for de penge? Her er svaret for det meste ingenting, altså bortset fra lavere afkast og en mindre formue.
Vælger man bestemte ETFer kan opnås yderligere afkastbidrag på op til 15% af den betalte udbytteskat. Udbetaler amerikanske selskaber fx 2% i årlige udbytter vil det være op til 0,3% i ekstra afkast i forhold til danske investeringsforeninger.
Fra lavt til højere afkast
Udover konkurrencedygtige priser tilbyder ETFer også konkurrencedygtige afkast. Investeringsmålsætningen i mange ETF er markedsafkastet og ofte giver de mere end det. Målsætningen i mange danske investeringsforeninger er afkast over markedsafkastet, men meget ofte leverer de mindre end det og ofte betydelig mindre. 
ETFen Invesco S&P 500 følger udviklingen i det amerikanske aktiemarked. Jf. data fra dens hjemmeside er afkastet over de seneste tre år 1,9 pct. point bedre end markedsafkastet. En dansk investeringsforening med fokus på amerikanske aktier, fx Jyske Invest USA Aktier, halter over i samme periode 12,3 pct. point efter dens benchmark, altså markedsafkastet, som den gerne vil præstere bedre end. Invesco koster 0,05% og Jyske Invest fonden 1,75% om året. 
Et andet eksempel er iShares Core MSCI World. Det er en ETF som investerer i globale aktier og dens afkast er over de seneste tre år 0,3 pct. point bedre end markedsafkastet. Et tilsvarende dansk eksempel, fx Nordea Invest Portefølje Aktier, er over seneste tre år 6,8 pct. point efter benchmark fremgår det af dens benchmark. 
Med andre ord leverer ETFer det som hovedparten af danske investeringsforeninger gerne vil, men ikke formår, nemlig præstere bedre end markedet. Man kan derfor med fordel kigge ETF-vejen, hvis sandsynligheden for afkast bedre end markedet, skal øges. 
Det samme burde rådgiverne hos investeringsforeningernes samarbejdspartnere, dvs. bankerne, gøre. Det vil utvivlsomt øge kvaliteten i rådgivningen og give kunderne langt bedre investeringsporteføljer. Når det tilsyneladende ikke sker, må være udtryk for bankerne prioriterer andre hensyn før kundernes ve og vel. 
Mit bedste bud er, at det er bankaktionærernes interesser som går forud for kundernes. Vinden blæser imidlertid i retning af bedre investorbeskyttelse og banker kan med fordel begynde at implementere forretningsmodeller, som vil kunne overleve på den lange bane. Inden vi når dertil, vil adskillige investeringsforeninger forsvinde fra markedet, der vil ske en konsolidering, der vil blive færre traditionelle porteføljeforvaltere m.m. – alt sammen forhold, der gavner investorernes porteføljer.

Kontakt mig gerne, hvis du ønsker mere information om ETFer og ETF-markedet.

Back to Top