Social ansvarlighed, god etik, adfærd og moral tillægger mange større betydning nu end tidligere. De forbinder det med egne normer og værdisæt, og det handler om klima- og miljømæssige udfordringer, virksomheders behandling af ansatte og den generelle sociale ansvarlighed m.m.
Stadig flere investorer ønsker sådanne aspekter inddrages i deres investeringer. For dem er interessen værdibaseret og de vil investere i selskaber med aktiviteter og adfærd på linje med deres egen opfattelse og holdning til etik og ansvarlighed.
Ansvarlig investering kompliceres af manglende entydige definitioner. Hvad den ene må finde etisk korrekt og bæredygtig kan ligge milevidt fra en andens opfattelse. Nogen vil måske mene producenter af alkohol er uetiske, men ikke desto mindre drikker mange alkohol. Det samme med fossile brændstoffer – mange synes måske sådanne producenter er uetiske, men ikke desto mindre, starter de bilen dagligt, eller tager det offentlige som også anvender fossile brændstoffer.
Tilgangen i det bæredygtige livscyklusprogram er en screening, hvor selskaber med aktiviteter inden for problematiske og kontroversielle brancher ekskluderes. Kunder får dermed en pensionsopsparing UDEN der investeres i problematiske, uetiske og kontroversielle virksomheder.
Det er en meget håndgribelig tilgang, og kunderne vil opleve, at de rent faktisk gør en forskel i retning af en mere bæredygtig og social ansvarlig verden

Der screenes for eksklusion af følgende virksomheder:

1. Virksomheder med enhver tilknytning til kontroversielle våben. Fx klyngebomber, landminer m.fl.
2. Virksomheder inden for fremstilling af atomvåben- og missilsystemer.
3. Virksomheder der bryder med FN's 10 principper for menneske og arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption.
4. Virksomheder med mere end 5% af omsætningen inden for termisk kul.
5. Producenter af skydevåben og ammunition til civile samt virksomheder med mere end 5% af omsætningen herfra.
6. Tobaksproducenter og alle med mere end 5% af omsætning fra tobak
7. Alle med mere end 5% af omsætning fra udvinding af tjæreolie.

Eksklusionen resulterer ifølge den globale indeksudbyder, MSCI, i en signifikant reduktion i både det faktiske og potentielle CO2-udslip. Med andre ord det naturlige valg for kunder, der vil gøre en forskel i retning af en mere bæredygtig og social ansvarlig verden

For yderligere information kontakt mig på:
nhm@nikolajholdtmikkelsen.dk
tlf. +45 3177 6000​​​​​​​

Du bør også læse

Back to Top